Der findes et særligt sted på sydbredden af Lake Erie ved mundingen til Cuyahoga-floden, hvor er særlig gruppe fans bor, og uanset hvad The Tribe, The Cavs eller The Browns gør ved dem, så bevarer de altid troen.

Believeland

Der findes et særligt sted på sydbredden af Lake Erie ved mundingen til Cuyahoga-floden, kendt som Cleveland. Det er hjemsted for Rock and Roll Hall of Fame og for The Indians, The Browns og The Cavaliers. Men det er også hjemsted for en skrækkelig stribe af nederlag. Af alle amerikanske byer, der har mindst tre sportsfranchises, er Cleveland den eneste, der ikke har vundet et mesterskab i 50 år. Disse hold, og de hjerter, som de har knust gang på gang, har inspireret et nyt navn til byen, og titlen på denne 30 for 30-film: "Believeland." Denne betagende dokumentarfilm, instrueret af Andy Billman, som selv er fra Ohio, tager dig med 50 år tilbage i tiden for at indfange de store op- og nedture i denne engang blomstrende storby, som trods alt er hjemsted for Superman. På trods af økonomiske og atletiske ulykker, og trøjerne, hvorpå der står trykt "God Hates Cleveland", har folket hverken mistet deres tiltro eller beundring over for Jim Thome, Jim Brown og LeBron James. Men de glemmer heller aldrig Edgar Renteria, John Elway og Michael Jordan, mændene, der forliste deres drømme om et længe ventet mesterskab. Hvor smertefuldt det end kan lyde, så er "Believeland" en fejring af tro og en beretning om, hvor meget sport betyder for Cleveland, og hvor meget Cleveland betyder for sporten.

Udgivelsesår:

2016