2020

I denne nyfortolkning af Anna Sewells tidløse klassiker følger vi Black Beauty – en vild hest, der blev født fri i det vestlige USA. Beauty bliver fanget og taget fra sin familie og ender i Birtwick-staldene, hvor hun møder den livskraftige teenagepige, Jo Green. Beauty og Jo knytter et ubrydeligt bånd, der følger Beauty gennem sit livs forskellige kapitler, udfordringer og eventyr.

Black Beauty

I denne nyfortolkning af Anna Sewells tidløse klassiker følger vi Black Beauty – en vild hest, der blev født fri i det vestlige USA. Beautys verden vendes på hovedet, da hun og hendes familie på brutal vis bliver fanget og ført bort fra deres hjem. Beauty ender i en støvet fold, som hun frygter, hun aldrig kommer væk fra. Men lykken skal snart vende for Beauty. Da den stille, blide hestehvisker John Manly ankommer fra New York for at adoptere en mustang, bemærker han Beautys iltre kampånd. Han adopterer hende til sit træningsprogram i Birtwick-staldene, men han er i tvivl om, hvorvidt Beauty kan tæmmes. Hun er ulykkelig og vred over tabet af alt, hvad hun har kendt til, og hun stoler ikke på mennesker. Der vendes snart op og ned på Johns tilværelse, da hans niece, den syttenårige Jo Green, pludselig dukker op. Jo har ligesom Beauty mistet sine forældre, og hendes kampånd er tæt på at knække. Men igennem den dybe forbindelse mellem Beauty og Jo begynder både pigens og hestens sjæl snart at heles. De to knytter et ubrydeligt bånd, der vil vare hele livet ud – selv da Beautys rejse fører hende væk fra Jo og ud på en række eventyr med forskellige ejere. Gennem sit livs mange kapitler lærer Beauty mere om kærlighed, tab, hjertesorger, glæde og venskabets fænomenale styrke. Filmens begivenheder, steder og elskede karakterer er inspireret af den oprindelige fortælling, men trækker Black Beauty op til nutiden, hvor vi følger den mest ikoniske hest i litteraturen på sin rejse imod genforeningen med den pige, hun elsker.

Udgivelsesår:

2020