2016

Leo og hans venner leger, at de er det Vilde Foldboldslæng. Ved hjælp af et mystisk kort ankommer de pludselig til Vildt Foldboldslængsland og hører om en pagt: Hvis der ikke er noget nyt hold, der er godt nok til at besejre Michis hold inden for ti år, vil landet tilhøre ham, og så må han ødelægge det. Om ti dage udløber dette ultimatum! Leo og hans venner må redde det.

Die wilden Kerle - Die Legende lebt

"Endelig ferie! For Leo og hans venner betyder det seks uger kun med fodbold og genskabelsen af det Vilde Fodboldslæng! Da deres hjemmelavede bold triller ud på vejen, kommer en mystisk mand med klap for øjet til syne. De kan ikke genkende ham, men det er Marlon - en rigtig Vild-fyr! Han fortæller drengene, at det Vilde Fodboldslæng faktisk allerede eksisterer, og at de leder efter nogen, der kan følge i deres fodspor. Han får kun givet dem et mystisk kort over Vildt Fodboldslængsland, før Leos mor kalder på drengene og beder dem om at komme ind. Hun forbyder dem enhver kontakt med den mærkelige mand og låser kortet inde! Men vennerne har en plan: de aftaler at mødes næste morgen. De stirrer beundrende på planen med en træhytte, djævelens gryde og et graffitislot, hvor Tykke Michi bor. Og pludselig indser de: de lever lige midt i det hele, i Vildt Fodboldslængsland! Fra Skæbnepladsen med isbaren fører en sti gennem den uhyggelige port direkte derhen. De kører ud i Vildt Fodboldslængsland på deres cykler. De begynder straks at spæne rundt, møder Willi, den bedste træner i verden, og beder ham om at træne dem. Han tager dem med på deres cykler hen til nedrivningsfirmaet BIG M. for at vise dem noget: syv 12- til 15-årige aggressive drenge, der træner fodbold – De Galaktiske Sejrherrer og deres leder, Slemme Ronald. Og det er dette uovervindelige hold, ældre, stærkere og med en mand mere på banen, som de nu skal slå. For da det rigtige Vilde Fodboldslæng dengang rejste ud bag horisonten, ønskede de ikke at efterlade deres land ubeskyttet, så derfor indgik de en pagt med Tykke Michi: I ti år ville Djævelens Gryde være forbudt område for ham. Derefter ville han få lov til at ødelægge Vildt Fodboldslængsland - medmindre der kan findes et hold, der er vildt nok til at besejre hans hold. Willi indvilliger i at træne drengene, men så skal de rydde op på boldbanen, der er fuldstændig fyldt med affald. Og de skal bruge en syvende spiller, som de leder efter gennem en udvælgelsesproces - piger udtrykkeligt uønskede! Ud af dem, der har meldt sig, er Müller en klar favorit. Men da det viser sig, at Müller er en pige, der også vinder angriberpositionen i en duel mod Leo, har sidstnævnte fået nok og forlader banen. Holdet truer med at splitte op... Men det er ikke alt. De Galaktiske Sejrherrer angriber træhytten, det Vilde Fodboldslængs hjerte. Nu ser alt håbløst ud... Først da Leon, den legendariske leder af det nu voksne Vilde Fodboldslæng dukker op og taler om at teste deres mod og et vanvittigt eventyr, som de aldrig har oplevet før, genvinder holdet deres mod. De er klar til at kæmpe og blive rigtige mænd, selvom risikoen er stor - hvis de fejler, mister de alt, hvad der er vildt og betyder noget..."

Udgivelsesår:

2016