2020

’Dykker med delfiner’ følger tilblivelsen af Disneynatures ’Delfinrevet’, historien om en et ungt stillehavs-øresvin ved navn Echo. Filmskaberne kommer til at gå langt – og dybt – for at kaste nyt lys over havets mysterier og kommer blandt andet til at surfe med delfiner i Sydafrika og danse med pukkelhvaler i Hawaii. Havforskeren Céline Cousteau er den engelsksprogede udgaves fortæller.

Dykker med Delfiner

’Dykker med delfiner’ følger tilblivelsen af Disneynatures ’Delfinrevet’, historien om en et ungt stillehavs-øresvin ved navn Echo. Filmskaberne kommer til at gå langt – og dybt – for at kaste nyt lys over havets mysterier og kommer blandt andet til at surfe med delfiner i Sydafrika og danse med pukkelhvaler i Hawaii. Disneynatures filmskabere er gået sammen med marinbiologer og forskere for at opspore og “caste” deres hovedrolleindehavere og bikarakterer og rejser til bjergtagende steder som Det Røde Hav, Fransk Polynesien, øen Sipadan i Malaysia og Palau-øerne. Under deres verdensomsejling kommer holdet til at dokumentere bemærkelsesværdig øresvineadfærd, som man sjældent har set i naturen, blandt andet et temmelig ukendt ritual der indbefatter koraller, synkronsvømning i sovende tilstand og en fascinerende, samarbejdende jagtstrategi som man kalder for mudderringsteknikken. Det erfarne mandskab kommer ud for nogle usædvanlige undervandsudfordringer. Hvordan får man på en sikker måde lavet undervandsoptagelser af enorme pukkelhvalshanner der kæmper om en huns gunst? Hvordan følger man uden forsinkelse de små, hurtigtsvømmende beboere i revene som for eksempel pudsefiskene? Filmskaberne afslører deres kløgtige løsninger. Og selvom filmfolkene oplever mange bjergtagende øjeblikke, er der visse opgaver der kan få hele mandskabet til at glemme at trække vejret – for eksempel en uhyggelig ekspedition ind i nogle koralrevskatakomber og en dykketur ved nattetide sammen med hundredvis af hajer på jagt. Efter at have arbejdet på filmen i tre år håber filmskaberne at deres mission kommer til at gøre et meningsfuldt og blivende indtryk på deres publikum. De tager ud på en sidste rejse, der ikke er med i den endelige film, og som illustrerer hvordan mennesker kan have en gavnlig virkning på vores have og deres fantastiske beboere langt ind i fremtiden. Havforskeren Céline Cousteau er den engelsksprogede udgaves fortæller.

Udgivelsesår:

2020