2021

En ærlig og hylende morsom backstagebillet til tilværelsen for nogle af de mest grænseoverskridende kvinder i standupcomedy under deres lange og seje kamp for at blive talerør for deres køn og generation.

Hysterical

Standupcomedy har altid været mændenes domæne. Det er kun lykkedes en lille håndfuld kvinder at bryde fri af standup-klubbernes brutale verden og blive alment kendte. Efter årtiers kamp for en plads i rampelyset har tingene langt om længe ændret sig. Dokumentarfilmen Hysterical tager os med backstage og på turné med rutinerede komikere, spirende stjerner og unge novicer for at vise, hvordan en gruppe frygtløse, grænseoverskridende kvinder ændrer spillets regler og udforsker, hvad der skal til for at blive talerør for deres generation og køn. Hysterical giver os et indgående billede af, hvad der foregår bag scenetæppet og i de ølstinkende comedy-klubber samt et indblik i livet for de kvinder, som med deres larmende latter og perfekt timede punchlines har løftet taget i comedy-verdenen i #MeToo-æraens eftertid.

Udgivelsesår:

2021