2000

Dette er den rørende historie om den 10 år gamle Little Crumb. Hans fattige mor bortadopterede ham kort tid efter hans fødsel, og hans far flyttede til Amerika for at søge lykken der. Sammen med sin hund, Moor, lever Little Crumb et eventyrspækket liv i gaderne. Han har humor, livsglæde og udholdenhed, og det gør ham i stand til at få verden til at føje ham.

Kruimeltje

Filmen er baseret på den populære hollandske børnebog af Chris van Abkoude. Den 10 år gamle forældreløse dreng, som alle kalder Little Crumb (Ruud Feltkamp), bor i en havneby i Holland. Hans fattige mor, Lize van Dien (Thekla Reuten) skammede sig over at være nødt til at give ham til fru Koster (Sacha Bulthuis) kort tid efter han blev født. Plejemoren har taget sig af ham, siden han var spædbarn, men hun er også fattig og kan ikke klare det alene. Hun viser sig at være en hård kvinde, da hun forlanger, at Crumb kommer med penge til hende, hvis hun skal give ham mad. Han er nødt til at skaffe penge på gaden og må først komme hjem, når han har tjent nok. Crumb bliver gadedreng og stjæler fra gadevogne og butikker for at overleve. Han sover i kirker eller opgange. Af og til må han stikke af fra politiet, og de fleste af de voksne omkring ham afskyr ham. En herreløs hund bliver hans følgesvend. Fru Koster ligger for døden, og inden hun udånder, giver hun Little Crumb en medaljon med billeder af hans forældre i. Fra det øjeblik har drengen medaljonen på sig konstant. Grønthandleren Wilkes (Hugo Haenen) ved alt om byens bander og bestemmer sig for at lade Little Crumb bo hos sig. Det overrasker Little Crumb, at Wilkes kommer til at holde af ham. Wilkes arbejder på en bog om de eventyr, han oplevede med sin barndomskammerat. Da han viser drengen et fotografi af denne ven, får Little Crumb et chok, for den unge mand er den samme som på fotografiet i hans medaljon – hans far. Han får at vide, at han hedder Harry Volker og rejste til Amerika for at grave efter guld for ti år siden. Crumb har det godt hos Wilkes, men det hele går galt, da Wilkes forretning brænder ned til grunden. Drengen står igen uden værge og bliver sendt på et børnehjem med en ondsindet forstander. Livet her er ikke lutter lagkage, men Little Crumb kan i det mindste håbe på, at hans far kommer og henter ham en dag. I mellemtiden tager Wilkes ud for at lede efter Harry Volkes, og drengens mor har skiftet navn til Vera di Borboni og er blevet en berømt pianist. Venter der ham noget bedre end et liv på gaden i fremtiden?

Udgivelsesår:

2000