2020

“Pingviner: Livet på kanten” følger det vittige og vedholdende hold filmskabere bag Disneynatures ”Pingviner”, en coming of age-historie om en adeliepingvin ved navn Steve. For at fuldføre deres mission må elitefilmfotograferne prøve kræfter med det brutale Antarktis og udholde temperaturer på under 40 frostgrader, vinde af orkanstyrke og den overvældende lugt af en million pingviner.

Pingviner: Livet på kanten

“Pingviner: Livet på kanten” følger det vittige og vedholdende hold filmskabere bag Disneynatures ”Pingviner”, en coming of age-historie om en adeliepingvin ved navn Steve. For at fuldføre deres mission må elitefilmfotograferne prøve kræfter med det brutale Antarktis og udholde temperaturer på under 40 frostgrader, vinde af orkanstyrke og den overvældende lugt af en million pingviner. Hvert forår ankommer adeliepingvinerne – nogle af planetens mest hårdføre fugle – til kanten af Antarktis for at yngle og sikre deres arts overlevelse. For en udødeliggøre dette årlige ritual dækker filmholdet tre nøglepositioner: Cape Crozer, hjemsted for verdens største adeliekoloni, Dumont d’Urville-stationen, hvor adeliepingviner og kejserpingviner lever side om side, og Avian Island, hvor intet filmhold har filmet før. Disneynature-holdet har udviklet et enestående, nyt blik til “Pingvinger”: ved hjælp af særligt kameraudstyr fortæller de en stor del af historien fra pingvinperspektiv. Frygtløse dykkere filmer adeliepingvinernes ynde og fart under vandet, og et helikopterhold optager den enorme koloni og det majestætiske landskab fra oven. Holdet beundrer tydeligvis de ukuelige sort-hvide mirakelmaskiner, men pingvinernes spøjse adfærd er ofte hylemorsom. Fra optagelserne beretter filmskaberne om komiske øjeblikke – blandt andet om en lille adeliepingvin der fræser gennem en kejserpingvinkoloni, om hanner der i smug stjæler sten fra ubevogtede reder, om sultne unger på jagt efter deres forældre, og om pubertetspingviner med hanekam. Filmfotografernes omgivelser er til gengæld ikke noget at grine ad. En snestorm gør turen tilbage til lejren til en kamp for overlevelse, katabatiske vinde banker på holdets bittesmå telte, nysgerrige spækhuggere trænger ind i deres privatsfære, og søelefanter med luft i maven giver sanserne en hård medfart. Men måske er det mest skræmmende det endelige overgangsritual for de adelieunger der netop er blevet uafhængige. For at nå det åbne hav inden vinteren sætter ind, må de krydse grødisen hvor rovdyr ligger på lur. Efter mange måneders filmoptagelse har filmholdets mandskab placeret sig på land, i både og under vandet for at få den sidste scene i kassen … og håber at deres fuglevenner når sikkert frem.

Udgivelsesår:

2020