2013

Zalones tredje film, instrueret af Nunziante, er en latterbombe. “Hvis du består med pomp og pragt, giver far dig en drømmeferie.” Det løfte giver Checco, en fattig og løgnagtig støvsugersælger, som blev droppet af konen, sin søn, Nicolò, som kommer hjem med en perfekt udtalelse. Men hvordan gør han det uden en klink på lommen? Som beregnende optimistisk finder han en udvej.

Sole a catinelle

“I de seneste seks måneder, er din omsætning faldet med 87,8%. Er du løbet tør for entusiasme?” “Nej, jeg er løbet tør for slægtninge.” I Italien, midt i en finanskrise, har støvsugersælgeren Checco haft succes med at sælge produktet til sine mange slægtninge. Men efter at være løbet tør for slægtninge at sælge til, og efter at være blevet forladt af sin kone, som er fabriksarbejder i et firma, der risikerer at blive lukket ned, tager han afsted på en ferie, han har lovet sin søn, Nicolò, uden en klink på lommen. Og således starter en hylemorsom rejse! Første stop: Molise, hvor de besøger en gammel tante, som han uden held forsøger at sælge støvsugere til. Intet stopper dog den uforbederlige optimist Checco, som kommer tilbage til bilen og ved et tilfælde støder på den smukke, franske kvinde Zoé og hendes søn Lorenzo, som lider af selektiv talevægring. Takket været sin hengivenhed vinder Checco kvindens sympati, og Nicolò bliver gode venner med Lorenzo, som er begyndt at tale igen. Zoé beslutter at invitere dem hen i en luksuriøs villa, hvor hendes mor bor med sin partner, som uden hendes vidende, er involveret i mistænkelige, finansielle aktiviteter med firmaer i skattely. Ferien fortsætter med fester og magiske dage, og det lykkes også Checco, som selvfølgelig udnytter situationen, at få den smukke, franske kvinde ud af problemer. I en boblende lykkelig slutning kommer Checco hjem med Nicolò, genfinder sin kone og starter i et nyt job.

Udgivelsesår:

2013