2007

Amerikanskfødte Gogol, søn af indiske indvandrere, vil være som sine venner i New York, trods hans families uvilje mod at give slip på deres traditionelle levevis.

The Namesake

Lige efter deres arrangerede bryllup rejser Ashoke (Irrfan Kahn) og Ashima (Tabu) fra den hede indiske by Calcutta til vinteren i New York, hvor de begynder deres nye liv sammen. De er stort set fremmede for hinanden, og Ashima skal bo i et nyt og meget anderledes land. Deres forhold ændrer sig hurtigt, da Ashima føder deres søn. Ashoke føler sig presset til at navngive drengen hurtigt og beslutter sig for Gogol (Kal Penn), opkaldt efter den berømte russiske forfatter. Ashoke vil vælge et navn, der bygger bro mellem en hemmelig fortid og en bedre fremtid. Men livet er ikke altid så nemt for Gogol, som hans forældre håber. Gogol er en førstegenerations amerikansk teenager, som søger at skabe sig en identitet. Det er svært for ham at holde balancen mellem sine bengalske rødder og sin amerikanske fødselsret. Mens Gogol prøve at forme sin skæbne - ved at afvise sit navn, komme sammen med en rig amerikansk pige, læse arkitektur på Yale - holder hans forældre fast i deres bengalske traditioner. Men deres veje krydses hele tiden, med både komiske og smertefuldt afslørende konsekvenser… indtil Gogol begynder at se forbindelsen mellem den verden, hans forældre har lagt bag sig, og den nye verden, der ligger foran ham.

Udgivelsesår:

2007