2020

The Real Right Stuff flyver seerne tilbage til de sene 1950’ere for at fortælle historien om Amerikas første astronauter, bedre kendt som Mercury 7. Dokumentaren sammenfletter nyheder fra arkiverne og radiooptagelser, nyligt overførte og aldrig før hørte lydoptagelser fra NASA-missionerne og sjældent og uset materiale, hvormed den fordyber seerne i en af de mest dramatiske perioder i Amerikas historie.

The Real Right Stuff

I 1961 sendte NASA første gang med succes astronauter ud i rummet og genoprettede verdens tillid til det amerikanske rumprogram. Nu her seks årtier senere er menneskets higen efter at udforske lige så brændende som nogensinde. The Real Right Stuff bringer os helt tilbage til begyndelsen, hvor Amerikas første astronauter, der blev berømte under navnet Mercury 7, og som blev helte fra den ene dag til den anden under den højspændte æra for rumkapløbet. The Real Right Stuff , der er blevet til i et samarbejde mellem Disney+ og National Geografic, og som er den seneste dokumentar fra Emmy- og Peabodyvinderen og filmskaberen Tom Jennings (”Apollo: Missions to the Moon,” ”Diana: I Her Own Words”), er baseret på Tom Wolfes bestseller af det samme navn. Jennings bruger sin velkendte stil, hvor han fortæller i første person for at skabe en gribende fortælling om NASA’s Project Mercury-program, der revolutionerede Amerikas rolle i udforskningen af rummet. Filmen er fortalt fra Wolfes synsvinkel og ses fra Mercury-astronauternes perspektiv, og den to timers særudgave bringer seerne tilbage til slutningen af 1950’erne og fortæller den bemærkelsesværdige historie, der har inspireret fremtidige generationer af rumentusiaster. Blottet for moderne fortælleteknik og interviews sammenfletter The Real Right Stuff nyheder fra arkiverne og radiooptagelser, nyligt overførte og aldrig før hørte lydoptagelser fra NASA-missionerne og sjældent og uset materiale, hvormed den fordyber seerne i en af de mest dramatiske og seje perioder i Amerikas historie.

Udgivelsesår:

2020