2021

For længe siden levede mennesker og drager sammen i harmoni i verdensriget Kumandra. Men da ondskab truede landet, ofrede dragerne sig for at redde menneskeheden. Nu, 500 år senere, må den enlige kriger Raya opspore den legendariske sidste drage for at stoppe ondskaben, der er vendt tilbage ... og nok engang truer hendes verden.

Raya og den sidste drage

I Walt Disney Animation Studios' "Raya og den sidste drage" rejser vi til fantasiverdenen Kumandra, hvor mennesker og drager for længe siden levede sammen i harmoni. Men da ondskab truede riget, ofrede dragerne sig for at redde menneskeheden. Nu, 500 år senere, er den samme trussel vendt tilbage, og det er op til den enlige kriger Raya at opspore den legendariske sidste drage for at samle det splittede rige og dets folk. På sin rejse må hun dog sande, at det vil kræve mere end en drage at redde verden - det vil også kræve tillid og samarbejde. "Raya og den sidste drage" har engelske stemmer af Kelly Marie Tran som krigeren Raya, hvis hjerne er lige så skarp som hendes sværd, og Awkwafina som Sisu, den magiske, legendariske og meget beskedne drage. Blandt øvrige figurer kan nævnes en dreven, tiårig forretningsmand ved navn Boun, den skrækindjagende kæmpe Tong og den spæde gadetyv Noi med hendes bande af Ongier.

Udgivelsesår:

2021