Efter Alice og hendes klonhær har stormet Umbrella Corporations hovedkvarter i Tokyo, besidder hun ikke længere sine overmenneskelige kræfter. Til gengæld finder hun et fly, der kan bringe hende til det forjættede Arcadia, hvor T-virusen siges ikke at have bidt sig fast. Men det har den, og derfor må turen gå videre til et hærget L.A., hvor ganske få overlevende holder stand mod zombierne.
Resident Evil: Afterlife
Fjerde kapitel af den meget succesfulde Resident Evil franchise, Resident Evil: Afterlife, baseres endnu en gang på den vildt populære computerspilserie, og kommer denne gang i 3D. I en verden, der er hærget af en virusinfektion, der laver sine ofre om til zombier, fortsætter Alice (Milla Jovovich) sin rejse, for at finde overlevende, og lede dem til sikkerhed. Hendes drabelige kamp med Umbrella Corporation når nye højder, men Alice får uventet hjælp fra en gammel ven. Et nyt spor, der lover dem sikkerhed fra zombierne, fører dem til Los Angeles, men da de ankommer, er byen fyldt med tusindvis af zombier - og Alice og hendes kammerater er ved at gå i en farlig fælde.